Sæson 2008/09


Galleri
 

Mads Hamberg fik en fin debut i målet.
 
Kienn Jensen viste i glimt sine evner.
 
Dennis Borup løb og løb - men mest forgæves
 
Kienn Jensen forsøger at slide sig fri af Virums Michael Møller.
 
Morten Johansen er tæt på - men kanonerer bolden i sidenettet.
 
Ronni Andersen i kamp med Virums Carsten Eliasen.
 
Michael Gorm stoppes effektivt af Christian Rode.
 
Nicklas Jonassen rykker i feltet.
 
Svande Bernstein får presset sig forbi Michael Møller, men afslutningen går lige forbi mål.
 
Absolut sidste chance - i overtiden fyrer Dennis Borup af, men bolden stryger lige over mål. Anders Henriksen dukker sig.

 
Alle fotos er
copyright Claus Birch,
og må kun bruges efter aftale.

Elite 3000 Helsingør - Virum Sorgenfri


Virums debuterende målmand Jacob Kristensen var sikkerheden selv, og plukker bolden mens Christian Rode får skærmet af for indskiftede Anders Henriksen. I baggrunden Morten Johansen. Foto: Claus Birch.
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Søndag d. 5. april 2009, kl. 13:00
Elite 3000 Helsingør - Virum Sorgenfri BK 0-0

 
 
Elite 3000 Man of the Match: Jacob Wedell
 
Elite 3000 Helsingør
Træner: Stefan Bidstrup
Mads Hamberg Debut
Hulusi Dolar
Jacob Wedell 
Jeppe Christiansen Anfører Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 59
Ronni Andersen Anfører 59
Morten Johansen
Dennis Borup
Michael Gorm Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 66
Nicklas Jonassen Debut Advarsel (minuttal) 90+5
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 70
Kienn Jensen Debut
Reserver:
Nelson Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 59
Svande Bernstein Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 66
Anders Henriksen  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 70
 
Virum Sorgenfri Boldklub
Træner: Søren Bjerg 
Jacob Kristensen Debut
Steen Albrechtsen 
Danny Holm
Dan Juul Nielsen 
Michael Møller
Rasmus Munk Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Frederik Gierding Anfører Advarsel (minuttal) 42
Carsten Eliasen
Mathias Olczyk
Peter Blond
Anders Hammer Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 68
Reserver:
Christian Rode Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
Jacob Munk Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 68
Anders Bendtsen

0-0

Dato: Spillested:
5.april 2009 Helsingør Stadion
Tilskuertal: Dommer:
292 Kenneth Sørensen
 
Knap 300 tilskuere satte sæsonrekord på Helsingør Stadion, men desværre var det ikke alle der gik hjem i forårshumør. Det skulle da lige være dem fra Virum, der så deres hold spille en flot og disciplineret kamp, og helt fortjent sikre sig et overraskende point på åbningsdagen.
 
Til gengæld var skuffelsen til at få øje på i Elite 3000 lejren, efter en kamp hvor de fleste spillere i den grad underpræsterede. Kun forsvaret kunne vel ret beset være indsatsen bekendt, resten må skamme sig. Der manglede idé og fart i næsten hele kampen, og alt for få turde tage et ansvar. 
 
Det startede ellers fornuftigt for de himmelblå, der satte Virum under pres straks fra start. Debutanten Nicklas Jonassen, der i Abel Ramirez fravær var flyttet over på venstrekanten, var tæt på at få en drømmedebut. Efter bare 4 minutter blev han spillet fri på midten, men fik overplaceret sin afslutning. Herefter var der halve chancer til en anden debutant, Kienn Jensen, der i første halvleg viste sin boldbehandling og fart i glimt. Efter pausen var det desværre mindre vi så til ham. 
 
Efterhånden ebbede overtaget dog ud, og nu var det Virum der begyndte at styre slagets gang. Bolden blev spillet hurtigt og fikst omkring, og de to fløje gav Elite 3000's forsvar hænderne fulde. Flere gode afslutninger blev det til, men heller ikke her lykkedes det at afslutte indenfor målrammen.
 
Straks fra anden halvlegs start, stod det klart at Elite 3000 ville længere frem på banen. Ronni Andersen byttede plads med Nicklas Jonassen, og det gav lidt mere spil på fløjen. Desværre kom der intet ud af anstrengelserne. Virums debuterende keeper Jacob Kristensen var sikker i samtlige indgreb, og omkring sig havde han et forsvar der var dirkefrit og uhyre påpasseligt. 
 
Heller ikke udskiftningen af Jonas Rohrberg med Anders Henriksen åbnede nogle døre, hvorimod der skete lidt mere fra en anden indhopper - Svande Bernstein. Det var og blev dog en total angrebsmæssig offday, og man begyndte at frygte et Virum-mål i slutfasen. Gæsterne troede naturligvis mere og mere på chancen for en sensationel sejr, men heldigvis var Elite 3000-forsvaret også fuget godt til.
 
Mads Hamberg fik således en fin debut i målet, selvom der ikke kan være kommet meget jord på bukserne. Ingen af Virums afslutninger var indenfor rammen, så det handlede mest om at plukke indlæg og opsamle tilbagelægninger. Det gjorde Hamberg tilgengæld også fejlfrit, og hans tilstedeværelse gav en dejlig ro i bagkæden.
 
Desværre måtte Elite 3000 udskifte anfører Jeppe Christiansen kort ind i anden halvleg. Han fik et gelvaldigt skrub lige inden pausen, og måtte skadet lade sig udskifte med Nelson Costa. Den lille portugiser gik direkte ind i det centrale forsvar, og fyldte pladsen godt ud.
 
Efter kampen var den debuterende træner Stefan Bidstrup naturligvis temmelig skuffet:
- Spiller for spiller er vi nok bedre end Virum, men det kan vi jo ikke bruge til noget, sådan en dag. Vores centrale midtbane fungerede slet ikke, og i det hele taget må man sige at alle vores offensive folk havde en total off-day. Det er enormt ærgerligt, for vi har i træningskampene netop gjort det godt og været chanceskabende.
 
- Det første kvarter synes jeg så godt ud, og havde vi fået scoret på en af flere gode chancer, var der måske gået hul på bylden. Men igen, det kan vi ikke bruge til ret meget.
 
- Vi prøvede at presse spillet frem i anden halvleg, for 0-0 kunne vi ikke rigtig bruge til noget. Men det lykkedes ikke, hverken at sætte Ronni Andersen længere frem, eller med vore indskiftninger.
 
- Det var simplethen ikke vores dag, og der skal ikke smides ret mange flere point væk nu, ærgrede Helsingør-træneren sig.
 
Anderledes godt var humøret i Virums omklædningsrum, hvor assistenttræner Michael Aagaard var en glad mand:
- Det er første gang i denne sæson at vi holder nullet, så vi er meget tilfredse. Jeg synes at hele holdet stod rigtigt godt på banen, og vi overholdt alle de aftaler der var indgået. Det er et resultat der giver os troen på at vi kan overleve. Kan man få et point i Helsingør, så kan man få det alle steder.
 
Til det er der blot at konstatere, at Virum Sorgenfri var en positiv overraskelse. Når ærgrelsen har lagt sig, må vi erkende at holdet på sympatisk vis spillede deres chance. Der er langt fra dette Virum-hold og til det der spillede i efteråret, ikke mindst stilen ser ud til at være lagt radikalt om. De gik frisk til sagen i stedet for at grave sig ned, og det må vi trods alt bifalde ..... resultatet til trods!
 
 
 

 


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.