Sæson 2008/09


Galleri
 (Fotos: Claus Birch)

Herlev presser på
 
Jacob Jensen fik et flot comeback
 
Straffe mod Gorm
 
Jonas scorer fra pletten
 
Morten får en krammer - hans første mål.
 
Morten på spil igen
 
Borup knoklede på midten
 
"Mini" kom ind og gjorde det fint
 
Nelson og Henriksen i aktion
 
Se flere billeder fra kampen her.

Herlev IF - Elite 3000 Helsingør


Morten Johansen spillede en flot kamp på midtbanens højrekant, og kronede dagens med to mål - hans første i den lyseblå trøje. Et oplagt valg som Man-of-the-Match. (Foto: Claus Birch) 
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Lørdag d. 1. november 2008, kl. 14.30
Herlev IF - Elite 3000 Helsingør 3-6 (1-4)

0-1 Michael Gorm Nielsen (8)
0-2 Jeppe Christiansen (23)
0-3 Jonas Rohrberg (26, straffe)
0-4 Morten Johansen (27)
1-4 Martin Mortensen (43)
2-4 Martin Mortensen (49)
2-5 Morten Johansen (52)
3-5 Kenni Wichmann (67)
3-6 Anders Henriksen (80)
 
Dommer:  Elvir Hadzidulbic
 
Elite 3000 Man of the Match: Morten Johansen
 
Elite 3000 Helsingør
Trænere: Henrik Backe & Mikko Pedersen
Kristoffer Nilsson
Jacob Jensen 
Jacob Wedell 
Jeppe Christiansen Anfører 
Jacob Seiger Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 60
Morten Johansen 
Michael Gorm Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
Dennis Borup Advarsel (minuttal) 45
Ronni Andersen 
Anders Henriksen 
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74
Reserver:
Michael Bo Christensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 
Nelson Da Costa Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 60
Tarik Benjelloul Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74 
 
Herlev IF
Træner: Bjarne Jensen
Henrik Cortsen
Kenneth Wolfram Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 58
Dennis Kleemann
Edigeison D. Almeda Advarsel (minuttal) 19
Jesper Mortensen
Tornike Kakachvili  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 21
Nicolai Tvernø
Martin Mortensen Anfører
Mikkel Christensen
Lasse Ramlau Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74
Kenni Wichmann
Reserver:
Emil Kalnæs  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 21
Morten Framholt Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 58
Christian Skjøth Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 74

3-6

Dato: Kamp:
1. november 2008 Danmarksserien, pulje 1
Tilskuertal: Spillested:
100 Herlev Stadion
 
Det blev en eftermiddag af de mere usædvanlige, da Elite 3000 lørdag spillede årets sidste udekamp på Herlev Stadion. Begge mandskaber bejler til oprykningen som outsidere, men efter de 90 minutter er det svært at se hjemmeholdet i den rolle længere.
 
Efter et Herlev-hovedstød på overliggeren bag Kristoffer Nilsson i første minut, var det nemlig Elite 3000 der tog total kontrol over begivenhederne på det store og næsten øde stadion. Efter otte minutter fyrede Michael Gorm Nielsen kanonen af fra distancen, og bolden strøg i nettet mellem venner og fjender. Derefter stod det Helsingør på alt, og hjemmeholdet blev spillet på knæ og albuer. Elite 3000's berømmede kantspil fungerede til det perfekte, med Ronni Andersen og Morten Johansen som hurtige og ivrige kuglestøbere. På midten var Dennis Borup og Michael Gorm evigt i bevægelse, mens Anders Henriksen og Jonas Rohrberg ikke gav Herlev-forsvaret mange minutters ro.
 
Præcis halvvejs i første halvleg steg Jeppe Christiansen til vejrs og headede et frispark fra Jonas Rohrberg i nettet, og så var der dømt store legedag på blå stue. Tre minutter senere rykkede Michael Gorm ind i feltet, og i præcis samme position som mod GVI blev han klippet midtover, nu af Herlev's Jesper Mortensen.
 
Denne gang holdt aftalerne heldigvis, og uden spor af nervøsitet efter de sidste kampes mange brændte straffespark, trådte Jonas Rohrberg frem og ekseverede stensikkert. 
 
Og knap var bolden givet op, før den igen lå i Herlev-nettet. Denne gang sendt ind af en storspillende Morten Johansen, der akrobatisk kastede sig frem og headede bolden i mål. Da var der spillet 27 minutter, og ALT lykkedes for Elite 3000. Well, næsten alt. Det blev en smule for smart for Anders Henriksen, der forsøgte sig med en hælaflevering istedet for at sende bolden i mål.
 
Desværre nåede Herlev at få reduceret inden pausen, da et skud fra anfører Martin Mortensen blev rettet af, og totalt snød Kristoffer Nilsson. Var Mortensen heldig i dén situation, var han tilgengæld eminent kort ind i anden halvleg, da han kanonerede et frispark direkte op i trekantsammenføjningen.  Et meget flot mål der for alvor sparkede liv i hjemmeholdet.
 
Lykkeligvis for Elite 3000 var der også lidt held i sprøjten, da endnu et skud blev rettet af og havnede i netmaskerne. Afsenderen var Morten Johansen og den uheldige helt Dennis Kleemann. Lad os dog være flinke, og give begge mål til de oprindelige afsendere - selvmål er lidt kedelige, ikke?
 
Trods denne spand koldt vand i hovedet, skal Herlev dog roses for et bemærkelsesværdigt comeback. Bjarne Jensens tropper blev ved med at tro på sagen, og reducerede til 3-5 da Elite 3000 forsvaret trods to forsøg, ikke fik clearet en høj bold i feltet. Kort efter måtte Ronni Andersen redde på stregen, og trods to-måls føringen var det nervepirrende minutter for de lyseblå.
 
Neglebideriet fik dog ende. Herlevs pres gav huller bagude, og på en lang stikning slap Anders Henriksen afsted. Han nåede bolden sekunder før den fremstormende keeper, fik den headet forbi, og kunne derefter score i det komme mål. Et forløsende mål, der definitivt punkterede kampen og Herlevs håb om et sensationelt comeback.
 
Ligeså ringe holdet var før pausen, ligeså gode var de tilgengæld i anden halvleg. Det var således en sejr af de rigtig gode som Elite 3000 hentede i land denne eftermiddag.
 
Med 6-3 sejren må Herlev Stadion efterhånden være favoritbane for en del Elite 3000-spillere. Det var således også her man i foråret hentede en overraskende 6-1 sejr. Det var den 1. maj, og sejren blev først og fremmest skabt på en gylden anden halvleg, for pausestillingen var 0-0.....
 
I dag - præcis 6 måneder senere - bankede Elite 3000 så igen 6 i nettet. Med den ene forskel, at dagens opgør først og fremmest vil blive husket for en gylden første halvleg.
 
Det bliver ikke sjovt at være i Herlev-trøjen den dag de lyseblå kan holde dampen i 90 minutter.......!


 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.