Sæson 2008/09


Galleri
 (Fotos: Claus Birch)
 
Kristoffer Nilsson var igen en sikker sidste skanse.
 
Rohrberg er på skudhold .....
 
... og så står det 1-0 til de lyseblå.
 
Elite 3000 forsvarede sig bravt.
 
Abel tackler en Avedøre-spiller ud over sidelinien.
 
Gorm på boldjagt.
 
Ronni Andersen har afdriblet Avedøres forsvar.
 
Hulusi Dolar spillede en god kamp på backen.
 
Tarik i duel med Avedøres Dennis Nordenbøl. Der var ingen af de to, der fik hår i øjnene .....
 
Tarik gjorde det fremragende som forward.
 
Morten Johansen satte liv i anden halvleg.
 
Gorm og Jeppe blokerer i de sidste hektiske minutter.
 
De lyseblå var presset til allersidst.

Avedøre IF - Elite 3000 Helsingør


Hulusi Dolar havde flere gode fremstød, med bolden klæbet til de røde støvler. Til højre Abel Ramirez. (Foto: Claus Birch) 
 
Matchfacts
Danmarksserien, pulje 1. 
Lørdag d. 13. september 2008, kl. 13.30
Avedøre IF - Elite 3000 Helsingør 0-1 (0-1)

0-1 Jonas Rohrberg (7)
 
Dommer:  Rico Djernis
 
Elite 3000 Man of the Match: Dennis Borup
 
Elite 3000 Helsingør
Træner: Lars Dalsborg 
Kristoffer Nilsson
Hulusi Dolar
Jacob Wedell
Jeppe Christiansen Anfører
Ronni Andersen 
Dennis Borup
Michael Gorm Nielsen Advarsel (minuttal) 77
Michael Christensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 53
Abel Ramirez 
Tarik Benjelloul
Jonas Rohrberg Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 78
Reserver:
Morten Johansen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 53
Anders Henriksen  Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 78
Jacob Seiger
 
Avedøre IF
Træner: Jan Christensen 
Tony Brogaard
Christian Larsen Advarsel (minuttal) 59
Dennis Nordenbøl
Claus Clausen Anfører
Casper Lauridsen
Ronni Thygesen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 78
Kenneth Plough Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 57
Lasse Metz
Kenni Olsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 83
Kenneth Rasnis
Ian Olsson
Reserver:
Christian Christensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 57
Anders Westh Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 78
Søren Hagen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 83

0-1

Dato: Kamp:
13. sept. 2008 Danmarksserien, pulje 1
Tilskuertal: Spillested:
100 Avedøre Stadion
 
I tredje forsøg lykkedes det endelig at få skovlen under Avedøre. Sidste sæsons to kampe mod de Juventus-stribede Hvidovre-drenge gav kun ét points, men det er der heldigvis lavet om på nu.
 
En hæsblæsende start gav flere gode chancer til Elite 3000, og stadionuret havde ikke passeret 1:00, før Tarik slap igennem på højrekant og uselvisk spillede fladt på midten. Men den fysisk stærke forward skulle altså ha' afsluttet selv, og det er i virkeligheden hans helt store problem. Han fylder godt, og arbejder stenhårdt. Men MÅL, Tarik ... vi vil se MÅL!
 
Få minutter efter måtte Avedøres tårnhøje målmand Tony Brogaard helt ned ved stolpen og redde Abel's afslutning, men det var en stakket frist for hjemmeholdet.
 
For i kampens syvende minut fandt Tarik smart Rohrberg, der gik den direkte vej mod mål. Stensikkert udplacerede han Brogaard, og så var den ged barberet, skulle det vise sig ...
 
Flere mål fik vi nemlig ikke, og i virkeligheden var der heller ikke de helt sindsoprivende chancer at debattere senere. Største mulighed tilfaldt Elite 3000 efter 16 minutter, hvor Avedøre-keeperen ikke formåede at holde et giftigt frispark fra Abel. Men den gigantiske chance sparkede Rohrberg over mål, og så kom de lyseblå faktisk ikke tættere på 2-0.
 
Den gode start gav masser af spil til helsingoranerne, og først det sidste kvarters tid af 1. halvleg begyndte Avedøre at spille med. De fik lidt for meget plads at spille omkring på, men tilgengæld overhovedet ingen chancer til mål, takket være et hermetisk lukket Elite 3000 forsvar, hvor Jacob Wedell og Jeppe Christiansen igen spillede fuldstændig suverænt. Det er altså ikke sjovt at skulle i luftduel med de to .....
 
Efter pausen fortsatte Avedøre overtaget på midtbanen, men skabte meget, meget lidt. Så var det næsten farligere når Elite 3000 stak afsted på et kontraløb, og Jonas Rohrberg fik da også anden halvlegs første chance. Et totalkikset udspark fra Brogaard havnede lige for fødderne af Jonas, men heldigvis for keeperen fik han selv reddet kastanierne ud af ilden.
 
Lars Dalsborg havde valgt at starte med Tarik og Jonas i angrebet, og det var sikkert en udemærket disposition. Tarik matchede hjemmeholdets fysik fuldstændig, og var suveræn til at headede bolden videre eller lægge af til anden bølgen. Et sandt arbejdsraseri af den store svensker.
 
Mod slutningen satsede Avedøre med endnu en mand i front og de lyseblå måtte hive yderligere folk bagud. Morten Johansen kom ind på højre back, mens Hulusi kom ind i det centrale forsvar, sammen med Jacob og Jeppe. Så var der lukket af!
 
Hjemmeholdet lukkede kampen med et par skud fra distancen, men rigtig farlige blev de heldigvis ikke. Kristoffer Nilsson udstrålede ro og sikkerhed, og tog sig af alt der blev kastet i mod ham.
 
For en uge siden var træner Lars Dalsborg godt og grundig træt af udbyttet mod B.1903 og Allerød, efter to gode kampe og nul point. I dag var udbyttet så maksimalt, men indsatsen ikke helt så prangende:
- Det var vel en halvsløj kamp, sådan rent spillemæssigt. Vi ville gerne have haft mere opspil frem ad banen, men det blev en slåskamp i stedet. Det magtede vi også, og jeg synes spillerne fightede fantastisk. Og så var det da dejligt at vi får lukket helt af, og ikke forærer halvtåbelige mål væk.
 
Elite 3000 valgte at se bort fra Jacob Seiger, der havde ligget syg hele ugen, men forsvaret klarede sig altså fantastisk alligevel. Der var flere kandidater til man of the match - Wedell, Tarik blandt andet. Men valget faldt nu på Dennis Borup der arbejdede forbilledligt både i defensiven og frem ad banen.
 
Et flot præstation, der viste at de lyseblå har flere tangenter at spille på i år.....!


 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.