Sæson 1935/36


Galleri
 
 Holdet der slog AGF 4-0.
 

 

 

 

 

 

 
 

Helsingør IF - AGF 


De glade HIF'ere, fotograferet umiddelbart efter sejren over AGF. Bagest f.v. træner Albin Dahl, Poul Backe, Georg Danøe (dommeren!!), Erland Hansen, Knud Petersen, Ejlif Popp og Erhardt Jensen. I midten f.v. Skjold Christiansen, Orla Nielsen, Lennart Ahlstrøm. Forrest f.v. Svend Nielsen, Henry Rosendal og Aksel Kramer.
 
Matchfacts
Mesterskabsserien
Søndag d. 18. august 1935, kl. 13.30
Helsingør IF
- AGF 4-0 (2-0)
1-0 Poul Backe (9)
2-0 Erland Hansen (37)
3-0 Knud Petersen (75)
4-0 Knud Petersen (85)
 
Dommer: Georg Darnøe

 
Helsingør IF
Træner: Albin Dahl 
Henry Rosendahl
Svend Nielsen
Aksel Kramer 
Skjold Christiansen
Orla Nielsen Anfører
Lennart Ahlstrøm
Poul Backe
Erland Hansen
Knud Petersen
Ejlif Popp 
Erhardt Jensen
  
AGF
Træner: Ukendt
Peder Østrup
Hugo Nielsen 
Hans Peder Laursen
Jens V. Jensen
Søren Jensen Anfører
Peder Christensen 
Svend Andersen
Carl Lundsteen
Kaj Nielsen
Leo Christensen
Knud E. Johansen

4-0

Dato: Kamp:
18. august 1935 Mesterskabsserien
Tilskuertal: Spillested:
1400 Helsingør Stadion
 
Politiken skrev følgende om premierekampen i landets bedste række:

AGF slaaet i Helsingør med 4 Maal mod 0
Aarhusianerne slap endda billigt. 
Helsingør navnlig hurtigere end AGF

 
Paa Helsingør Stadion aabnedes Danmarks-Turneringen i Fodbold i Gaar. Kampen fik et trist Forløb for Aarhusianerne, som man mente i Aar udgjorde et stærkt Hold. AGF blev slaaet med 4-0, og dermed er det temmelig sikkert afgjort i Turneringens første Kamp, at Aarhus ikke bliver dansk Mester. AGF havde Reserve for O. Laugesen; men Helsingør spillede saa meget bedre og navnlig hurtigere end Aarhus, at Laugesens tilstedeværelse ikke kunde have ændret Resultatet. Det var nemlig et stort Held, at AGF ikke blev slaaet endnu større. 
 
Kaj Nielsen tabte Bolden 
I Kampens Begyndelse skulde Kaj  Nielsen havde bragt AGF i Spidsen, da han befandt sig alene foran Maalet; men han tabte Bolden. 

Efter ni Minutters Spil faar Helsingør tilkendt Frispark. Kramer  sender Bolden direkte mod Maal, og der opstaar Forvirring i AGF's Forsvar, hvorunder Poul Backe løber mellem Backs og Maalmand og header Bolden i Maal. En Periode ser det ud til, at AGF skal indhente Forspringet; men det bliver kun til unødig Jongleren med Kuglen af Kaj Nielsen. 
 
Helsingør-Angriberne er anderledes flinke til at skyde paa Maal. Efter at et Skud har ramt Maalstolpen, et andet Østrup, planter endelig Erland Hansen Bolden i Nettet, saa Helsingør fører 2-0. Ved nogle Skud fra Lundsteen mindes Helsingør om, at Sejren endnu ikke er vundet; men Rosendahl tager de vanskeligste Bolde.

 
Annulleret Aarhus-Maal 
Helsingørs Centrehalf, Orla Nielsen, laver straks i anden Halvleg Frispark, som giver Anledning til et Aarhus-Maal; men Dommer Darnøe annullerer det, fordi Kaj Nielsen har været offside. Efter at AGF's Forsvar har staaet for et haardt Pres, faar AGF sin sidste Chance for at skabe Kamp om Resultatet. Det er K. E. Johansen; der i det 20. Minut lægger Bolden ind for Foden af Kaj Nielsen, der imidlertid skyder uden om. 

Derpaa afskærer Helsingør al videre Diskussion. Erhardt Jensen gør hurtigt Indkast til Knud Petersen, der i flyvende Fart styrer mod Maal. Han efterlader den ene Aarhusianer efter den anden og dundrer fra en spids Vinkel Bolden i Maal. 

Der er nu med kun én Afbrydelse staadig Fare ved Østrups Maal, og fem Miinutter før "time" modtager Knud Petersen  Bolden ved Straffesparkgrænsen. Uden at bringe den under Kontrol header han den mod Jorden tæt fulgt af Back og Halfbach, der ikke kan indhente ham. Der er nu kun Maalmanden tilbage, og netop i det rette Sekund header han Bolden under Østrups udstrakte Arm og i Maal. 4-0. 

I de sidste Minutter kæmper AGF's Forwards som besatte for at faa et "Trøstmaal", men for en Gangs Skyld ,er Heldet med Hjemmeholdet. Et Skud rammer Rosendahl paa Knæene, et andet en Back i Ryggen, og et tredje stryger Maalstolpen. 
 

 

 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.