To telefonsamtaler vendte billedet totalt. Den første fandt sted søndag aften den 12. juli umiddelbart før VM-finalen, hvor den mangeårige divisionstræner Niels Sørensen sagde ja til at overtage det nødstedte HIF-mandskab med øjeblikkelig varsel. Mindre end 24 timer senere stod han på træningsbanerne og forsøgte at danne sig et overblik over de spillere, han bare tre uger senere skulle prøve at føre frelst igennem Kvalifikationsrækken. Præcis én uge senere ringede telefonen så hos 35-årige Tony Carlsen, der siden HIF-tiden havde spillet Superligafodbold hos Frem og nu slog folderne på Hvidovres 1.divisionshold. Forelagt situationens alvor, behøvedes kun få sekunders betænkningstid, før den garvede forsvarsgeneral var klar til at hjælpe sin gamle klub i nødens stund.

Og netop Sørensen og Carlsen blev de frontfigurer, der for alvor fik raget kastanierne ud af ilden for HIF, og skabt den ro der forhindrede atter en storstilet spillerflugt. Med Richardt Funch tilbage efter et ophold i Farum, og en ny frontløber i HIK’s Brian Madsen nåede man op på en førsteholdstrup på omkring fjorten mand – og det var jo ligefrem nok til at kunne stille fuldtalligt! At miraklernes tid ikke er forbi, fik man således demonstreret til fulde i efteråret 1998, hvor hele fire af »Bufferligaens« otte hold rykkede ned i Danmarksserien. HIF’erne slog ikke større brød op end de kunne bage, og med Sørensen som den stilfærdigt analyserende på sidelinien og Carlsen som den evigt dirigerende lederskikkelse på banen, leverede holdet det ene overraskende resultat efter det andet. Kun to nederlag i de fjorten kampe placerede HIF på en sikker 3.plads, hvorfra man så kunne prise sig lykkelige over, at have undgået både skader og karantæner!

Med dét resultat valgte Niels Sørensen i november at takke af, og som hans afløser faldt valget naturligt på Tony Carlsen, der med ildhu var gået ind i arbejdet på at genrejse HIF. »Proppen er sat i, stabiliteten er genoprettet. Det ser faktisk forbandet positivt ud« lød det fra den nyudnævnte cheftræner, og med forårets komme skulle de ord få yderligere vægt. Den positive bølge bragte den tidligere topscorer Thomas Petersen tilbage fra Skovshoved, og med en lind strøm af nye spillere kunne HIF fortsætte de opadgående strømninger i foråret, hvor otte klubber i Kvalifikationsrækken nu spillede om fire oprykningspladser til 2.Division. Nye profiler på holdet blev målmand Michael Skjold Hansen, de to markører Jeppe Lindhardtsen og svenske Fredy Pedrotti, og længere fremme begyndte det omsider at ligne et gennembrud for den hurtige og aggressive angriber Mikkel Parby. En svag start så længe ud til at spænde ben for de rød/blå HIF’ere, men så var lykkens gudinde omsider at finde på HIF’s sidelinie. Fusionen mellem Ikast og Herning gav en ekstra oprykningsplads, og den kunne HIF lige præcis sikre sig på sidste spilledag. Kravet var en hjemmesejr over Kolding, mens de nærmeste rivaler fra AC Ballerup ikke måtte sejre i Hjørring. Fra Nordjylland indløb det glade budskab om en hjemmesejr, og da HIF samtidig havde udklasseret Kolding med 6-2 var sagen klar.

HIF var tilbage i 2.Division.

Historien kan fortsætte…..